Vilkår

Sådan fungerer studioprojekter hos Echo Era Audio. Version 1.0, gældende fra 29. september 2026.

Echo Era Audio · Lorne Ashley · København · CVR 41971304 · info@echoeraaudio.com

Disse vilkår gælder for studioarbejde: sangskrivning, produktion, mix og mastering. Mentorforløb og livearbejde er omfattet af separate vilkår. Den danske og engelske version har samme indhold.

1. Sådan starter et projekt

  1. Du udfylder projektformularen og accepterer disse vilkår.
  2. Jeg sender dig et skriftligt tilbud med den endelige pris, hvad der er inkluderet, og en foreløbig tidsplan. Tilbuddet er gyldigt i 14 dage.
  3. Dit projekt er bekræftet, når du har accepteret tilbuddet skriftligt, for eksempel ved at svare på mail, og betalt et depositum på 1/3.
  4. Arbejdet påbegyndes, når depositummet er modtaget.

Prisen er først bindende, når du har modtaget og accepteret det skriftlige tilbud.

2. Priser

Priserne er angivet pr. sang.

YdelseInkl. 25 % momsEkskl. moms
Sangskrivning + produktion31.250 kr.25.000 kr.
Fuld produktion25.000 kr.20.000 kr.
Finish15.000 kr.12.000 kr.
Mix + mastering8.125 kr.6.500 kr.
Mastering1.250 kr.1.000 kr.

Jo flere sange, desto lavere pris pr. sang: Single + B-side (2 sange) 10 % rabat · EP (3–6 sange) 15 % · album (7–10 sange) 20 % · udvidet album (11–15 sange) 25 %.

Moms. Danske kunder og privatkunder i EU betaler 25 % moms. Virksomheder i EU med et gyldigt momsnummer samt kunder uden for EU faktureres som udgangspunkt uden dansk moms. Oplys dit land i formularen, så den korrekte moms kan beregnes.

Valuta. Priserne er fastsat i danske kroner (DKK). Jeg fakturerer i DKK, EUR, GBP eller USD. Ved fakturering i EUR, GBP eller USD omregnes prisen fra DKK efter valutakursen på fakturadatoen. Beløb i andre valutaer, der vises på hjemmesiden, er vejledende.

Hurtig levering kan aftales, hvis kalenderen tillader det: levering inden for 1 uge mod et tillæg på 25 % eller inden for 3 dage mod et tillæg på 50 % af projektets pris.

Ekstra revisioner (se afsnit 4): 1.250 kr. pr. revision inkl. moms (1.000 kr. ekskl. moms).

3. Betaling

4. Kommentarer og revisioner

Jeg vil gerne sikre, at du er tilfreds med resultatet. Derfor skelner jeg mellem kommentarer og revisioner.

Kommentarer er inkluderet, indtil du er tilfreds. En kommentar er en justering, der bringer sangen tættere på det, vi har aftalt, for eksempel niveauer, balance, lydvalg, redigering og timing. „Lilletrommen er for høj“ er et eksempel på en kommentar. Send dine kommentarer som tidsstemplede kommentarer i Samply.

Revisioner er ændringer af noget, der allerede er godkendt. Det kan for eksempel være et nyt arrangement, et andet tempo eller en anden toneart, nye vokaloptagelser efter mixfasen er begyndt eller genåbning af en allerede afsluttet fase.

5. Tidsfrister og godkendelse

Disse frister hjælper med at holde projektet i gang og gælder for alle projekter.

6. Sådan arbejder vi sammen

7. Det får du

Medmindre andet fremgår af tilbuddet, indeholder alle pakker undtagen Mastering de endelige mastere i WAV- og MP3-format, gruppestems, individuelle spor og sessionsfilen. TV- eller instrumentalversioner kan tilføjes efter ønske. Mastering indeholder én stereo-masterfil.

8. Rettigheder og kreditering

Rettigheder

Krediteringer

Kreditering er en del af aftalen. Alle mine roller på udgivelsen skal krediteres til Lorne Ashley, stavet præcis sådan. Det kan for eksempel være:

Krediteringerne skal fremgå af udgivelsens relevante metadata: hos distributøren, for eksempel DistroKid, TuneCore eller AWAL, i streamingtjenesternes krediteringer, i fysiske og digitale covernoter samt i relevant presse- og sync-information.

Sammen med de endelige filer sender jeg et krediteringsark med de præcise krediteringer for hver sang. Brug oplysningerne, når du uploader udgivelsen. Jeg skal også bruge udgivelsesdato og ISRC-koder, når de er tilgængelige, så jeg kan registrere mine bidrag, for eksempel hos Gramex og KODA, hvor det er relevant.

Hvis krediteringer mangler eller er forkerte efter udgivelsen, skal de rettes hos distributøren inden for 30 dage efter, at jeg har gjort dig opmærksom på fejlen.

9. Din fortrydelsesret (privatkunder)

Booker du som privatperson, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, projektet er bekræftet, uden at du behøver at angive en grund.

Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du skrive til info@echoeraaudio.com med dit navn, dit projekt og en tydelig besked om, at du ønsker at fortryde.

10. Afbestilling efter fortrydelsesfristen

Afbestiller du efter udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage, eller booker du som virksomhed, refunderes depositummet ikke, når arbejdet er påbegyndt. Udført arbejde ud over depositummet faktureres.

11. Dine data

Jeg opbevarer dine oplysninger i Notion, Samply og mit bogføringssystem, Billy, med henblik på at gennemføre og fakturere dit projekt. Jeg deler ikke dine oplysninger med andre. Bogføringsmateriale opbevares i 5 år i henhold til dansk lovgivning. Du kan til enhver tid bede mig om at slette øvrige oplysninger.

Hjemmesiden registrerer besøg via Cloudflare Web Analytics, som ikke bruger cookies eller indsamler personoplysninger. Kommer du fra en annonce eller en anden hjemmeside, kan kilden fremgå af sidens adresse og gemmes sammen med din projektforespørgsel, så jeg kan se, hvilke annoncer der fører til henvendelser. Der gemmes ikke oplysninger på din enhed til dette formål.

12. Ansvar

Jeg passer på dine filer, tager backup af dem under projektet og opbevarer dem i mindst 6 måneder efter levering. Mit samlede ansvar i forbindelse med et projekt er begrænset til det beløb, der er betalt for projektet.

13. Hvis noget går galt

Kontakt mig først, hvis der opstår et problem. Langt de fleste ting kan løses gennem dialog. Dansk ret gælder. Privatkunder i Danmark kan desuden indgive en klage til Nævnenes Hus.

Har du spørgsmål til vilkårene? Du er altid velkommen til at spørge.